Kirkens historie

KIRKEN
Kerte Kirkes historie kan, som de fleste gamle landsbykirker, dateres tilbage til middelalderen, dvs. 1100-tallet. Det formodes at stenbygningen har afløst en tidligere trækirke. Kirken omtales i Niels Hamundsøn Litles Testamente af 1295, hvor den får tillagt 2 Mark.

Det første af Kerte Kirke blev bygget som en romansk granitkirke, hvoraf resterne stadig står. Der var den gang en ganske lille kirke, hvor nu 3. og 4. hvælvingsfag ligger, regnet fra øst.

Den første udvidelse af kirken er det vestlige fag, som er opført af rå kampesten med tilhugne hjørnekvadre. Vestgavlen er af kampesten, og kun gavlspidsen er muret om med nye munkesten. Den romanske træ-vinduesramme omkring det tilmurede vindue i kampestensvæggen nord for orglet er ved restaureringen i 2016 dateret tilbage til kirkens opførelse. Der var dengang et lille kor med halvrund apsis. De blev fjernet ca. 1350, hvor skibet blev forlænget med to fag imod øst. Østgavlen er af munkesten med fladbuede blindinger og med delvis benyttelse af gammelt murmateriale.

Omkring 1400 blev det flade loft fjernet og kirken blev tilføjet fem fag krydshvælvinger. Korsfløjen, som blev kaldt ”kapellet” blev tilføjet omkring 1450.

Kirken er en almindelig langhusbygning med skib og kor af samme bredde. Den er 28,15 m. lang, 6,14 m. bred og murene er 1,16 m. tykke. Tagværket er af eg, tidligere tækket med bly, men i 1788 udskiftet til tegl.

tegning-kerte-kirke
   

TÅRNET
Det mest bemærkelsesværdige ved Kerte Kirke er, at kirketårnet ikke står ved kirkens vestende, men 16 m. sydvest for langhuset. Det er det eneste fritliggende middelalderlige tårn i landet. Der er andre fritliggende, men ikke et som det i Kerte. Derimod er der flere samtidige tårne i Skåne, som dengang var dansk. Det er opført af munkesten og altså yngre end den ældste del af kirken. Målene på tårnet er 14,75 m. i højden til toppen af kamgavlen, 6,5 m. x 6,5 m. i grundflade og 4,6 m. x 4.6 m. indvendig. Det blev restaureret 1650. Døren var tidligere placeret mod øst og var højtsiddende. Biskop Jacob Madsen nævner den i 1589 og skriver: ”en liden trap op til”.

Tårnets særlige placering er der flere forklaringer på. Den ældste beskrivelse af sagnet er skrevet af pastor Winther i indberetningen fra 1743. Han skriver, at årsagen til den mærkelige placering er ”heel superstitieux, at da de i forrige tider bygde kirecken, blev alt det, som om dagen blev muuret på taarnet, bortreven om natten og kast paa det sted, hvor taarnet nu staar, hvorfor de da efter anvisning bygde det der.

Pastor Knud Aarup (1948-72) skriver i sin bog Om Kerte Kirke fra 1980: ”Folk i Kerte begyndte at bygge tårn til kirken på dets traditionelle plads ved skibets vestende. Det, de byggede om dagen, blev imidlertid væltet om natten ved, at der blev kastet sten imod det af trolden i Barløse. Trolde kan som bekendt ikke lide lyden af kirkeklokker; derfor skulle dette byggeri stoppes. En af stenene kom med en sådan kraft, at den havnede helt nede i Brændeåen. Der ligger den endnu og kaldes troldestenen. Den siges, at have troldens fingermærker på sig - desværre på undersiden, og stenen er så stor, at ingen endnu har kunnet vende den om og se, om det er rigtigt. Da folkene nu så, at der ikke var fremtid i deres byggeri, spurgte de i deres vånde en klog kone til råds og fik af hende besked om at drive to hvide stude ind på kirkegården. Der, hvor de lagde sig ned, ville man kunne bygge tårnet. Studene lagde sig da til hvile på en lille forhøjning 16 m. sydvest for kirken, og der kom tårnet så til at stå og er ikke siden blevet generet.

En sidste forklaring kan være, at jordbunden vest for skibet ikke er af en beskaffenhed, så den kan bære et tårn.  

   

KIRKEKLOKKERNE
I tårnet hænger to gamle kirkeklokker. Klokken mod vest er støbt i 1610 og bærer indskriften:

VERBUM DOMINI MANET IN ÆTERNUM. REINHOLD BENNING ME FECIT. LUBECA ANNO 1610

(Herrens ord bliver evindelig. Reinhold Benning gjorde mig. Liibeck i året 1610). Den klokke som hænger mod øst er støbt i København i 1801 og bærer indskriften:

GUD ALENE ÆREN STØBT AF P. PETERSEN I KJØBENHAVN
   
VÅBENHUSET

munkesten. Oprindelig lå det lidt længere mod vest, men blev flyttet og sammenbygget med korsfløjen ca. 1632.

I våbenhuset står den gammel kirkedør fra 1632 med smedede jernbogstaver. Den latinske indskrift blev skrevet i dansk oversættelse på en nye dør i 1997, men den blev ødelagt ved branden i 2015 [Foto 2013: Kay Yesterday Nielsen].Oversat fra latin står der på den gamle dør:

 

KOM TIL MIG,
ALLE I FORJAGEDE,
OG FORSLÆBTE,
OG JEG VIL GIVE JER HVILE

Teksten slutter med præstens navn og årstal: IANUS MATTHIAS PASTOR LOCI ANNO 1632 – og derefter to initialer af ukendt betydning. Præsten blev kaldt Jens Madsen Brenderup (1629-1667).


   

ALTERTAVLE OG ALTER Den nuværende altertavle er oprindelig dateret 1703, men har undergået en del forandringer med tiden, ligesom maleriet er skiftet flere gange. Den er lavet af fyrretræ og blev smukt restaureret i 1930 og igen i 1963. Altret blev ved en stor renovering i 1930 rykket frem, således at der bagved kunne være et skab med messeklæder o.lign. samt et beskedent omklædningsrum til præsten. Det nuværende alterbillede er malet af Anker Lund omkring 1883 og skænket af daværende kirkeejer, Bendt Greve Wedell til Wedellsborg, efter at det gamle maleri blev kasseret ved syn af kirken. Maleriet hedder ”Jesus velsigner børnene”.

På tavlens højre fløj er malet: ”Lad de små børn komme til mig, thi Guds Rige hører sådanne til”. På venstre fløj står: ”Dersom I ikke modtager Guds Rige som et lille barn, kommer I ingenlunde derind”. Nedenunder billedet står: ”Gører dette til min ihukommelse”.

   

ALTERSTAGER
De to gotiske alterstager af malm med tre dyrefødder er uden indskrift og dateringen er usikker. De kan godt være fra 1576, hvor der nævnes to stager af kobber ved kirkesyn, selv om de i dag kaldes malmstager.       

ALTERKALK, ALTERKANDE OG OBLATÆSKE
Der er en alterkande fra 1949 samt en alterkalk fra 1791, der bærer bogstaverne F.G.W. for Frederich Greve Wedell (1753-1817). Dertil en smuk oblatæske i sølv med fint emaljearbejde på lågets over- og underside. Den lille sølvtallerken er fremstillet af Ejler Fangels værksted i København og skænket til kirken i 1949. Ejler Fangels far Peder G. Fangel drev fra 1900 en sølv- og guldsmedeforretning i Bredgade i Aarup. 

   

PRÆDIKESTOLEN
Prædikestolen, som står på nordre side, er sammensat af ret forskellige dele fra forskellige tider. Den havde oprindelig, som det var skik i gamle kirker, sin plads på langskibets sydside ved hjørnepillen ind til kapellet. Men i sognepræst Frederik Storms tid (1831-40) blev den flyttet til nordsiden nedenfor alteret, ”- fordi det passede ham bedre, da han blev svagere”, står der i Embedsbogen. Men fra nordvæggen har præsten udsyn over hele kirken fra prædikestolen, så det er nok en bedre forklaring på flytningen.

Stolen er lavet af fyrretræ, mens de udskårne relieffer, som stammer fra 1599, er af egetræ og forestiller de fire evangelister. Opgangen til prædikestolen er fra 1930. Nyest er det murede fodstykke fra 1963, hvor prædikestolen blev restaureret af konservator Mogens Larsen, som også satte indskriften på lydhimlen: ”Støt mig efter dit ord, at jeg må leve; lad mig ikke beskæmmes i mit håb” 

   
KRUCIFIKS
Overfor prædikestolen hænger et nyere krucifiks fra 1900-tallet, som er skåret af billedhuggeren Gunnar Hansen. Det er en kopi af en ældre krucifiks, som formodes at være blevet taget ned på grund af skrøbelighed. Det blev senere afleveret til Fyens Stiftsmuseum.
   

DØBEFONT
Ved kirkens restaurering i 1930 blev der anskaffet en smuk ny glathugget granitfont udført af stenhuggerfirmaet M. J. Larsen & Søn, Odense efter tegninger af arkitekt Aage Bugge, Varde. Den er den sidste af 6 kendte døbefonte, som er registreret i Kerte Kirke. 


ORGEL
Orglet blev skiftet ud i 1985. Det er bygget af firmaet Bruhn & Søn i Rødekro.

   

LYSEKRONER
I 1930 fik kirken elektrisk lys. Der blev ophængt en pære i hver hvælving. Det var nok til at man kunne læse salmebogen, men det gav et ubehageligt skær. Ved gaver og indsamling fra private blev der senere ophængt fire lysekroner. En lysekrone i korsfløjen og tre lysekroner i skibet. Lysekronerne i skibet har navne efter kirken, hvor de originalt findes. Den 10-armede Kollerup-krone hænger længst mod vest. Den er ophængt i 1955. I midten hænger den 12-armede Sandevåg-krone fra 1958. Nærmest alteret er den 9-armede Brudager-krone hængt op i 1959.

To af lysekronerne er leveret af den gamle kunstsmed Knud Eibye i Odense. Den tredje er leveret af hans efterfølger Otto Frandsen.

   

KORSFLØJEN
Til skibets sydside er en krydshvælvet korsfløj, som er opført omkring 1450 af gamle granitkvadersten og munkesten. Korsfløjen benævntes tidligere ”

Capeilet” og har oprindelig været gravkapel, men er nu en del af kirkerummet. 

   

EPITAFIUM På østsiden af korsfløjen står to svære sandstenskister uden våben og indskrift indhegnet af et gitter. Men på sydvæggen over kisterne er ophængt et Epitafium af sort skifersten med udskårne bogstaver, indfattet af en malet træramme.
Øverst er en kartouche holdt af to genier eller engle, hvori ses to navnetræk: W. F. F. og A. J. H. Det er Wilhelm Frederich Farenhorst til Billeskov og hustruen Anna Johanna Hviid, som blev begravet her i sidste halvdel af 1700-tallet. I taknemmelighed oprettede de et legat på 500 Rigsdaler, hvoraf renterne skulle uddeles til Billeskov Gods's fattige. Endvidere et legat på 100 Rigsdaler til vedligeholdelse af gravkapellet.

Teksten lyder således:

MENNISKE
DIN FÖRSTE SÖVN VAR ET FORBILLEDE PAA DIN SIDSTE
SEE HER HVOR NATURLIG DEN AFBILDES
I DETTE LIEDET SOVE KAMMER
VED DEN I HERREN HENSOVEDE DEEL
AF DET TIL DÖDEN HIERTE EENIGE ÆGTE PAR
WILHELM FRIDERICH FARENHORST
TIL BILDESKOV FÖD I ULSROD I ÖRSLEF SOGN 1693 DEN 28 DECEMBR:
DÖD PAA BILDESKOV 17(67) DEN (2 JULI)
HANS FADER VAR CHRISTOPHER FARENHORST
FORVALTER OVER GREVSKABET WEDELSBORG
HANS MODER MARGARETA PEDERSDATTER LUND
SAMT
ANNA JOHANNA HVIID
FÖD I BRENDERUP PRÆSTEGAARD 1702 D: 1 DEC:
DÖD PAA BILDESKOV 17(66) DEN (6 JUNI)
HENDES FADER VAR Hr ANDERS LAURIDSEN HVIID
SOGNEPREST FOR ORE OG BRENDERUP MEENIGHEDER
HENDES MODER ANNA MARGARETA HELM
DERES KIÆRLIGE ÆGTESKAB BEGYNDTES 1723 D: 2 IUNII
DERES ÆGTE KIÆRLIGHED FIK AF TRE-EENIGHEDEN TRE DOBBELT
VELSIGNELSE TRENDE BÖRN
CRISTIAN CHRISTOPHER FARENHORST
FÖD PAA KIERSGAARD 1724 D:19 MAY
DÖDE DISCIPEL I ODENSE SKOLES MESTER LECTIE 1744 D: 28 MART
BEGRAVET I ODENSE DOM-KIRKE
FRIDERICH CHRISTIAN FARENHORST
FÖD PAA KIERSGAARD 1725 D: 31 MAY
VAR BEMELTE SIN BRODERS MED DISCIPEL I ODENSE
EFTER HANS DÖD SIN FADERS FORNÖDNE MEDHIELP
VED GAARDS OG GODSES OPSYN OG FORVALTNING
DÖDE PAA BILDESKOV 1747 D: 14 MAY
HER NEEDEN SAMLET TIL SINE FÆDRE
ANNA FARENHORST
FÖD PAA KIERSGAARD 1727 D: 20 APRIL
GIFTET 1744 D: 23 SEPT. MED Hr NIELS ZEUTHEN
SOGNEPREST FOR SKAMBYE MEENIGHED
MODER TIL 3 SÖNNER OG 1 DAATTER
DÖD 1748 D: 4D IUNII BEGRAVEN I SKAMBYE KIRKE
Först gik de Trende Börn og sidst Forældre bort
O Leser tænk du paa din Tid kand være kort
De vandrede for Gud i stilhed Haab og Troe
Lad derfor kierlighed beskytte Deres Roe
1772

 

1772
   

ANDRE MINDETAVLER
Det var muligt i ældre tider at blive begravet i selve kirken. Det er der adskillige eksempler på i kirkebogen fra Kerte. Doctor Barfoed, som boede på Mølleknappe, mistede i 1770-80’erne både sin mor, hustru og fem børn, som alle blev indsat i kirken; “- ligefor Pillen ved Prædikestolen.. – mod Kapellet” . Prædikestolen stod dengang på skibets sydside.
Der hænger stadig flere mindetavler, hvorpå man kan læse, at de døde hviler “herunder“.
På vestvæggen i korsfløjen er opsat en skifertavle over Hr. Arent Christian Hassel, sognepræst i Kerte 1727-1742. På den står:

I SKIELSKIØR HVILER SL: MAND
HR CHRISTEN OLSØN HASSEL
FRA SCHOLE STAND TIL PRÆSTESTAND
SOM GUD GAF KALD OG VARSEL
I 20 AAR UDI CORSØER
HVOR HAN ER FØD OG BAAREN 1674
AT FØŸE SIG DID TIL SCHIELSCHIØR
OG DER TIL PRÆST UDKAAREN 1721
DET VAREDE I SECHSTEN AAR
HAND LEVET HER OG TIENTE
SIN GUD OG VAREDE HANS FAAR
OG LIVET SALIG ENDTE AO 1737
MED MAREN ARENTSDATTER DAM
SIN HUSTROE KIERLIG LEVET
SEX, TRED’VE AAR SOM MED SIT LAM
OG MIDLERTID ER BLEVET 1702
BEGAVET MED EEN SØN TIL PRÆST
HR ARENDT AF GUD KALDET
TIL KIERTE KALD I FŸHN TIL REST
DER ER HANS LOD HAM FALDET 1727
GUD SAMLE DEM OG ANDRE FLEER
PAA JESU DAG MED GLÆDE
OG MÆTTE DEM MED AT DE SEER
GUDS STOEL OG ÆRE SÆDE

På den østvendte væg i korsfløjen overfor ovenstående mindetavle er endnu en mindetavle, det er over pastor Hassels (1727-42) kone og børn. Herpå står:

Herunder ere Begravne
Sl DORTHE SOPHIE ROSEN
=KILDE Hr. HASSELS
Giennem Vaade.
Dog til Baade
Gik hun indtil Himlens Gud.
Dog herunder
Gir sig stunder
Legemet at hviile ud.
Med sine 2 smaa Sønner
Begge af eet Navn
Christen Arent
= SØN HASSEL
dend første fød og døød 1729
dend anden Ligeledis 1730
Og Hendis Datter
MAREN ARENTS
=DATTER HASSEL
fød 1729 døød 1739

På korsfløjens sydlige væg er ophængt flere messingplader og våbenskjolde til minde om afdøde, som i tidligere tider blev begravet inde i selve kirken. De er alle af adelsslægten Bille til Billeskov. Der står:

HER VNDER LEGER BEGRAVET
ERLIG OC VELBYRDIG MAND TØNNE BILLE
TIL BILLESKOF SOM VOR KNVD BILLE TIL BIL:
LESKOF OC FRV HILLEBORE GYLENSTIERN DERIS
SØN OC VOR HAND FØD PAA HØYBYGAARD 1584 DEN
25 MARTI OC KALET GVD HAM PAA HANS GAAR BILLE
SKOF DEN 14 IANVARI 1644 GVD GIFVE HAM MET AL:
LE TRO CHRISTNE EN ÆREFVLD OC GLEDELIG
OPSTANDELSE MED ALLE GUDS VDVALDE
PAA DEN YDERSTE DOMMEDAG

HER:LIGGER:BEGRAFVEN:ERLIG:OCH
VELBYRDIG:MAND:KNVD:BILLE:TIL:BILL
ESCHOV:SOM:VAAR:STEN:BILLES:AF:KIERSG
AARD:OCH:FRV:HELVIG:VLFELDS:SØN:FØD
1549:OCH:DØDE:PAA:SIN:GAARD:BIL
LESCHOV:DEN:3:SEPTEMBER
AANNO:1620:GVD:GIFVE:HANNEM
MET:ALLE:TRO:CHRISTNE:EN:AERE
FVLD:OPSTANDELSE
   
HERVNDER LIGGER BEGRAFVEN ERLIGE WELBIVR
DIGE OC SALIGE FRVE FRVE KARRENE BILLE POVEL SKIN
CKELS TIL ØSTRVP SOM VAAR WELBIVRDIGE OC SALIGE KNVD
BILLES OC FRVE HILLEBORRIG GYLDENSTIERNES DATTER TIL
BILLESKOVF HVILKEN SALIGE HENSOF VDI HERREN DEN XI[11]
FEBRARY AAR MDCXXX[1630] VDI HINDES ALDERS XLVII[47]
AAR GVD GIFVE HENDE MED ALLE TRO CHRISTNE EN
ÆREFVLD OPSTANDELSE PAA DEN YDERSTE DOMMEDAG

 

Otto Fiedler 1918
Foto fra 1918 af den gamle yderdør fra 1632, taget af amtslæge Otto Fiedler, Assens
 

Fra Aviserne:
14. nov. 2015 Dør i flammer: Brand i Kerte Kirke
18. marts 2016 Efter brand: Kerte Kirke lukkes mere end et år

Kilder:
Kerte Kirkes Kirkebøger

Kerte Kirke, Folketingsmand J. C. A. Carlsen Skiødt, Fynsk Hjemstavn, 10. Aargang, 5. Hæfte, Maj 1937

Om Kerte Kirke, Den med de seks døbefonte og det ensomme tårn. Knud Aarup, Forlaget i Haarby 1980, ISBN 87-87750-34-1, 110 s. ill. Heftet. Epitafium og tavler i kirken.

Kontakt os

  • Kerte Kirke
  • Kertevej 58
    5560 Aarup
  • Tlf: 644 31247
  • Email: 7811@SOGN.DK
 

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies