Julekoncert med Ambitus-koret i Kerte Kirke torsdag d. 7. december kl. 19.00.

En fast tradition i Kerte Kirke er julekoncerten i december måned. I dette år skal vi lytte til Ambituskoret fra Glamsbjerg.

Vi glæder os til en flot og stemningsfuld julekoncert med de kendte og elskede julesange, julesalmer og christmas carols, som hører julen til. Derudover har Ambitus-koret også̊ andre klassiske værker på programmet samt forskellige nordiske julesange. Indimellem korets repertoire synges salmer fælles.

Ambitus-koret er et blandet kor bestående af ca. 25 sangere, som primært synger klassisk, blandet med danske og nordiske sange og lettere rytmiske satser.

Korleder og dirigent er Karen Folke Olsen.

Efter koncerten er der traditionen tro kaffe/the og julekage.

Alle er hjerteligt velkomne