Prædikener

Kirkeåret 2018-2019

2016: Årets prædikener af Susanne Kreiler Holm Andsersen PDF
2017: Årets prædikener af Susanne Kreiler Holm Andsersen PDF
2018: Årets prædikener af Susanne Kreiler Holm Andsersen i PDF


9/12 Prædiken til 2. søndag i advent 2018. Lukas 21,25-36.

Der er nok at være bange for og bekymret over. ”Tegn i sol og måne og stjerner”, som vi netop hørte. Hvordan skal tegnene tolkes? Som kristne er vi sat fri til at lytte, hver især, til hvad Jesus siger om disse tegn.
Jeg skal da også selv tage mig i, ikke kun at blive overmandet af det frygtindgydende i dét, Jesus fortæller om de sidste tider. Jeg skal også selv spidse ører og forstå, at det i virkeligheden er et forår, Jesus taler om.
Se på alle træerne”, siger han. ”Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser alle disse tegn i sol, måne og stjerner, at Guds rige er nær”.
Det er derfor, det er smukt og rigtigt at høre netop sådan en Evangelietekst her i adventstiden, en tekst der indeholder både mørket og lyset. For hvad taler teksten ind i?
Den taler ind i os, som har oplevet, at regnen har silet ned, tågen har også været forbi og lagt en grå dyne ned over os. Som om året har forrykket sig, og det klassiske, våde novembervejr er trukket hen i december i stedet for.
Det er vel i denne tid, mennesker kan tynges mod jorden af en bekymringens vægt. Af såvel vægten af dagliglivets bekymringer, som vi hører i dag – som vægten af frygt og angst for fremtiden. Hvis man lægger både dagligdagens bekymringer og bekymringer for fremtiden og for de sidste tider sammen – så er vi ved at være dér, hvor længslen efter lyset i mørket virkelig begynder at kunne mærkes.
Hvordan kan det være mørkt kl. 8 om morgenen?? Jeg glemmer det hvert år, at det er sådan. Og det er en tilbagevendende undren hos mig hvert eneste år i december, hvor mørke morgenerne er i denne tid. Men jeg trøster mig ved, at jeg langt bedre husker, hvor vidunderligt lyst det er den resterende del af året. Så lyset kommer ikke bag på mig. Men mørket gør. Det er, som når Jesus i dagens tekst siger:
I ved det af jer selv. I ved af jer selv, når I ser træerne springe ud, at sommeren er nær. At forløsningen er nær. Det kommer ikke bag på jer, at vintermørket skal blive til forårets og sommerens lys. I ved det af jer selv, fordi lyset er i jer et sted. Ikke fordi I selv har skabt lyset eller kan takke jer selv for dét lys, der er i jer. Nej, I skal takke Gud for dét lys, Han har lagt ind i jeres indre. Hos profeten Ezekiel hører vi Gud sige:
Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød”, siger Gud. ”Jeg giver jer min Ånd i jeres indre”.
Ja, der er Ånden til forskel. Det er selvfølgelig Helligånden, der får os til at se lys, hvor der for det blotte øje kun er mørke. Det er Ånden og déns lys, der kan trænge ind med lys i det mørke indre.
There is a crack in everything – that’s where the light gets in, som Leonard Cohen synger. “Der er en sprække I alting – det er dér, lyset trænger igennem”.
Lyset er i os. For Gud blæste ved Skabelsen sin Ånd ind i mennesket, så det blev et levende menneske. Rigtigt levende. I Ånd.
Vi tænder en masse lys i adventstiden. Vi tænder lys i mørket. Det er forståeligt. Det skal minde os om, at Gud har klaret dét med lys én gang for alle. Og dét med Ånd. Og dét med frelsen, gennem Jesus Kristus. Vi skal mindes om det, og vi skal mindes om, at det er alvor. Det bliver vi mindet om i adventstiden. Gud ved godt, at vores hukommelse kan være kort. Derfor får Han ind imellem nogle mennesker til at hjælpe med at genopfriske hukommelsen hos os andre.
F.eks. har Han sendt nogle ord og toner ned til salmedigterne og komponisterne, så de skrev salmer og salmemelodier. Det giver os mulighed for at synge salmerne her fra Salmebogen. Der var også engang i 1700-tallet, hvor Gud sendte noget Ånd ned til en komponist, der hed Georg Friedrich Händel. Denne Ånd fra Gud – plus en vis tilskyndelse i, at Händel var plaget af gæld – fik Händel til at skrive sit store værk ”Messias” i løbet af få uger.
Händel var ikke blot plaget af gæld, men også af en depression, mens han komponerede værket. Endnu et eksempel på, at det ofte er mennesker, der selv har vandret i mørket, der bedst kan vise os andre vejen ind i lyset. Den korte tidsfrist nødvendiggjorde, at han også samlede nogle ting, han havde skrevet til andre lejligheder. Men – det er et helstøbt værk, en helhed. Helligåndens værk.
Jeg havde dén fornøjelse at høre ”Messias” i går eftermiddags, opført af Syngedrengene i Vor Frue Kirke. Joh, René kirkesanger var også med. Og er med igen i eftermiddag kl. 16, hvor Messias genopføres. Messias er et højt elsket værk, fyldt med Ånd.
Mange mennesker kan ikke forestille sig en adventstid uden Händels Messias. Jeg har også selv hørt det jævnligt, fra jeg var ung. Musikken, sangen, kirkerummet – det er forkyndelse. Som jeg plejer at sige, bedre end nogen præst kan forkynde. Det er forkyndelse, over bl.a. dén tekst om de sidste tider, som vi har hørt i dag her i kirken.
F.eks. synger bas-solisten, som i øvrigt er gammel Syngedreng:
Dette siger Hærskarers Herre: Det varer kun kort tid, så vil jeg få himlen og jorden til at skælve, havet og det tørre land. Jeg vil få alle folkene til at skælve, så de kommer med deres skatte. Herren, som I søger, kommer med ét til sit tempel, pagtsengelen, som I længes efter, kommer, siger Hærskarers Herre”.
Så kommer alten, så kommer koret, og så fremdeles. Dejlig oplevelse, vidunderlig forkyndelse. Ja, alle folkene skal skælve og komme med deres skatte…
Én af nutidsmenneskets største skatte er mobiltelefonen. Koncertens tilhørere sad da også med deres telefoner, lige indtil koncerten gik i gang. Mange var kommet i god tid for at få en plads. Jeg tog også selv min telefon frem, lige da jeg var trådt ind i kirken, for at sikre mig, at den var på lydløs. Men det kom til at passe på mig, at jeg måtte aflevere mine skatte, min telefon. For den var nemlig fuldstændig død, og på skærmen stod kun underlige binære tegn og gerninger, som om den skulle skabes på ny.
Telefonen fungerede slet ikke under Händels Messias. Og den blev efterladt udenfor. Messias udraderede telefonen, og det var egentlig en hel befrielse.
Først i den helt tidlige morgenstund – mens det endnu var bælgmørkt, som det jo er – blev også telefonen levende igen. Det er den stadig, dog som et tegn på, at Messias er større end telefonen. Men den må gerne være der, også. Telefonen.
Amen.

Vor Fader i Himlen,
Vi beder dig om en god adventstid for alle mennesker.
Lad dit lys finde vej til vore hjerter. Lær os at finde vej til det sande lys, i Evangeliet om Jesusbarnet, der bliver født – uden pomp og pragt, men ved den sande glæde.
Vær med os, hvis vi føler os alene i al decembers hast, og led os ind i en stille og fortrøstningsfuld forventning.
Se ned til os, når vi frygter for fremtiden og for vore kæres skæbne.

Vær med dén, der sidder i mørket og dødens skygge.
Vær med vor Dronning og hele hendes hus.
Giv dem og os alle at leve i trøst fra dig og i håb om julefred og lys i mørket.
Amen.

Salmer:
78: Blomstre som en rosengård
87: Det første lys er Ordet
70: Du kom til vor runde jord
80: Tak og ære være Gud
Nadversalme: 69, vers 5 & 6: Du fødtes på jord
74: Vær velkommen, Herrens år


 

Prædikener 2018

Prædikener af Susanne Kreiler Holm Andsersen i PDF


Prædikener 2017

Prædikener af Susanne Kreiler Holm Andsersen samlet i PDF


Prædikener 2016

Prædikener af Susanne Kreiler Holm Andsersen samlet i PDF